Lige før jul blev det endelig officielt at jeg skifter job.
Fra 1. januar er jeg vendt tilbage til redaktionen, hvor jeg fremover skal være
redaktør for sociale medier hos NORDJYSKE Medier.
Jeg får ansvaret for at give vores journalistik fuld skrue
på de sociale medier, både med at lægge strategien og daglig udførelse. Jeg
skal tænke i, hvordan historier fremmes på og videreudvikles ved brug af
sociale medier. Desuden har jeg ansvaret for onlinedebatten på nordjyske.dk.
Det glæder jeg mig helt vildt til.
Det glæder jeg mig helt vildt til.
Jeg indgår nu i NORDJYSKEs nyhedsmotor, den redaktion der
tager sig af at redigere nordjyske.dk og radionyhederne på Radio ANR, krim- og
sportsstoffet, og bliver placeret i ”superdesken”, dér hvor de jourhavende på henholdsvis
tv, radio og web og nyhedsredaktøren sidder og de daglige redaktionsmøder
afholdes. Så skulle jeg kunne holde mig opdateret på hvad der er på vej af
historier, breaking news osv.
Skiftet sker efter en forsøgsperiode på godt et halvt år,
hvor jeg har været udlånt fra NORDJYSKE Online, for at se hvordan samarbejdet
med nyhedsmotoren kunne forbedre NORDJYSKEs tilstedeværelse på sociale medier.
Resultaterne har været gode med øget reach, engagement og tilgang både på
Facebook og Twitter, og øget trafik til nordjyske.dk.
Jeg har siden 2008 været ansat i NORDJYSKE Online, som er
den afdeling, der populært sagt skal sørge for at vi tjener ind på gyngerne, hvad
vi mister på karrusellerne, altså øge indtjening på digitale produkter frem for
analoge produkter som for eksempel papiravisen.
I NORDJYSKE Online har jeg været ansat som social media
manager og moderator, og før det arbejdede jeg med at udvikle lokale
nyhedssider blandt andet med brugerindhold, og før det igen med at optimere
journalistik på web. Så jeg har været lidt rundt J
Nu glæder jeg mig til at have fuld fokus på redaktionelt
indhold og sociale medier.
Du er naturligvis velkommen til at connecte med mig: