Twitterroman & hashtags

Politiken har valgt at udsende en såkaldt twitterroman af den amerikanske forfatter Jennifer Egan via deres Twitterprofil @Politiken. Romanen består af cirka 500 tweets som skydes af i serier af tweets, et kapitel i døgnet, med hashtaget (emneordet) #Eganpol i enden.

Politiken er nok det danske medie med flest followers på Twitter, pt godt 33.000, og en del af dem blev ret fortørnet over de mange tweets med twitterromanen, for det opfattede de som voldsom spam i deres twitterstrøm. Nogle blev endda så sure, at de unfollowede @Politiken.

@politiken Nu ryger jeres tweets ud. Gider ikke mere #EganPol #Spam . Håber i snart dropper det.
— Niklas Storm (@niklas_storm) December 3, 2013

Det er ikke første gang man ser tweeps blive røvirriteret over serier af tweets, som opfattes uvedkommende og spammende. Det sker også når der tweetes fra konferencer eller når der bevidstløst autotweetes opdateringer fra løbeture via for eksempel Endomondo.

Men det er der faktisk en nem løsning på, i hvert fald når man bruger andre twitterværktøjer end Twitters egen (og det er der i øvrigt mange andre gode grunde til at gøre), for hashtags kan mutes (udelukkes), så alle tweets med et givent hashtag forsvinder fra ens strøm.

Tweetbot

Jeg bruger Tweetbot på mobil og iPad. Her trykker du bare på det hashtag du vil mute, og derefter på 'Mute' blandt de valgmuligheder du får i menuen.

   

That's it. Nemt, ikke?

Tweetdeck

På min computer bruger jeg Tweetdeck. Her kan man også mute hashtags. Der er lidt længere vej end i Tweetbot, men stadig nemt nok.

Start med at finde Settingsknappen i din venstremenu:

Derefter trykker du på Settings i menuen:

Vælg Mute i venstremenuen:

Skriv det hashtag du vil mute i feltet:

Tryk på Mute-knappen:

Der er ingen gem-knap, så nu er du færdig :-)

Du vil i øvrigt altid have mulighed for at fortryde. Tryk på Remove ud for det hashtag, du fortryder du har mutet, og det hele vender tilbage igen.

Unfollow?

Skal man unfollowe tweeps der spammer med (for dig) irrelevant indhold? Det er selvfølgelig op til dig at afgøre, men hvis der ellers kommer relevant indhold, så bliv dog ved med at følge vedkommende.

Det ville faktisk være værre, hvis @Politiken ikke havde brugt et tag på deres roman-tweets, for så havde du ikke haft andre muligheder end at stoppe med at følge dem.

Så brug muteknappen til de hashtags der irriterer dig, og nøjes med at få det indhold, du synes er relevant.

Live-blogging på Twitter

I forbindelse med det netop afholdte kommunalvalg, besluttede jeg mig for at prøve at livetweete fra NORDJYSKES twitterprofil fra fire af de elleve valgmøder, NORDJYSKE arrangerede sammen med TV2/Nord og P4Nordjylland. Fire, fordi det var umuligt at nå alle elleve.

Jeg valgte valgmøderne i Frederikshavn, Hjørring, Aalborg Kommune ud fra en tese om at netop de byer har flest vælgere på Twitter. Som den sidste kommune valgte jeg Jammerbugt, fordi både den siddende borgmester og1. Viceborgmesteren som de eneste i Nordjylland er aktive på Twitter.

Mål

Jeg havde tre mål med forsøget. Det ene var at se om der var en efterspørgsel efter livetweeting om lokalpolitik i Nordjylland. Det andet var at fremme brugen af Twitter inden for lokalpolitik. Hvis vi som medie lytter og taler med, kunne det være et incitament for politikere og andre at tweete løs og dermed skabe samtale og informationsflow. Det sidste og tredje mål var selv at få erfaring med formen.

Forberedelse

Inden jeg gik i gang, læste jeg Peter From Jacobsens og Annegrete Skovbjergs blogindlæg om liveblogging. Her kunne jeg læse, at det jeg skulle i gang med, var det Peter og Annegrete kalder et kort, éndimensionelt forløb, altså liveblogging med mange opdateringer hvor jeg er fluen på væggen.

Jeg læste desuden deres punkter under ”Den nødvendige forberedelse før liveblogging” og ”Sådan skriver du en liveblog”. Jeg plukkede løs af de punkter som jeg syntes gav mening i forhold til dette projekt.

På forhånd fandt jeg en række oplysninger frem: Antal indbyggere i kommunen, antal kandidater, hvor mange kandidater var opstillede for hvert parti, hvilke partier opstillede, hvor mange pladser var der at slås om etc.

I den forbindelse med researchen var det vigtigt at finde kandidatlisterne på kommunernes hjemmeside, for jeg fandt fejl i listerne hos forskellige mediesider. Desuden er der også den detalje, at et byråd ikke bare hedder et byråd. Det kan også hedde en kommunalbestyrelse, så den oplysning må man også finde på kommunens hjemmeside.

Så de to helt banale tricks fra værktøjskassen: husk at gå til kilden og check det du tror du ved en ekstra gang.

Som det sidste brugte jeg en del tid på at finde nordjyske kandidater på Twitter (med god hjælp fra Jens Skriver). Ret tidskrævende, for rigtig mange profiler er sparsomt udfyldt. Langt fra alle har benyttet den ellers oplagte mulighed, at skrive om deres kandidatur i deres profiloplysninger.

Men når listen er lavet, var den god at have, så man kan tweet kandidaternes twitterhandle i stedet for blot deres navn. Man kan jo være heldig at de har sat deres indstillinger således, at de får en emailnotifikation, når de nævnes i et tweet, og dermed motiveres til at blive aktive.

Udførsel

Jeg mødte op i god tid, og forsøgte at etablere stedet med fotos. Dem publicerede jeg på NORDJYSKE Instagram-konto og delte dem samtidig på Twitter.

Det er i øvrigt min erfaring, at når jeg skifter mellem min personlige og NORDJYSKES Instagramprofil på mobilen, er det ikke altid deleoplysningerne ændres med det samme. Nogle gange deles fotoet på min private twitterprofil, selvom det skulle have været på firmaprofilen.

Det er altså nødvendigt at tjekke, at det man deler fra Instagram til Twitter (og i øvrigt også Facebook) ryger ud på den rette kanal. Når man arbejder i Tweetdeck, er det hurtigt at rette: Kopier indholdet i tweet, slet tweet, opret et nyt tweet, kopier indholdet ind og tilføj den rigtige afsender, tryk send.

Inden valgmødet gik i gang, tweetede jeg hvad der skulle ske og derefter de fleste af de oplysninger jeg på forhånd havde samlet ind. Nogle gemte jeg til pausen. Og så forsøgte jeg ellers at tweete løs fra debatten. Og huske at tweete en afrunding, når det var slut.

I gennemsnit tweetede jeg 47,5 gang og postede 2 fotos fra hvert valgmøde.

Jeg  brugte to hashtags, dels det generelle hashtag for kommunalvalg i Nordjylland, #kvnord, dels kommunehashtagget, altså enten #jammerbugtpol, #frederikshavnpol, #hjørringpol eller #aalborgpol.

Resultat

Jeg har fået rigtig gode erfaringer, men har jeg nået mine øvrige mål? Reaktionerne var ikke mange, og de der var, peger i hver sin retning.

@nordjyskedk går twitter amok #tweetstorm #twitteramok #kvnord
— Sarah Engholm (@SarahEngholm) November 6, 2013

@nordjyskedk Er desværre ikke selv tilstede. Men er svært glad for jeres live-tweets.
— Anne M Pedersen (@ecoelder) November 13, 2013

Hvis vi kigger på tilgangen af followers til NORDJYSKEs twitterkonto, så har tilgangen i årets første 47 uger i gennemsnit været 28. I uge 44 – 47 var gennemsnittet 48, så de mange tweets har i hvert fald ikke skræmt folk væk.

Om politikerne bliver ved med at tweete får vi at se. Det er jo en vis tradition for at politikere dropper sociale medier mellem valgene, underligt nok. Men i hvert fald en ser ud til at have gode intentioner :-)

@P4Nord @TV2Nord @nordjyskedk Følger I med på #aalborgpol her efter valget? Andre brugte hashtags om politik i Aalborg?
— Lisbeth Lauritsen (@L_Lauritsen) November 23, 2013

Teknik

Udstyrsmæssigt havde jeg en bærbar computer med strømkabel med, en mobiltelefon med strømkabel og en kabeltromle til 220v. Så var jeg sikker på ikke at løbe tør for strøm midt under valgmødet.

To steder var der frit tilgængeligt wi-fi, de to andre steder delte jeg internet fra mobilen til den bærbare. Begge dele fungerede upåklageligt.

Som sagt bruger jeg Tweetdeck til at poste i. Til at resize fotos bruger jeg gratisprogrammet FastStone Image Viewer. Det var nødvendigt med fotos jeg undervejs fik fra pressefotograferne. Er fotoet for stort, er det nærmest umuligt at poste i Instagram, men i FastStone kan det gøres mindre ret kvikt.

Øvrige blogs

Læs mere om liveblogging på Peter From Jacobsens blog NyJournalistik.

Læs også Malene Halds mange gode tips og erfaringer med at livetweete fra bogmessen på hendes blog her.

Twitterhashtags for kommunal- og regionalpolitikere - en guide

Når man er helt ny eller forholdsvis ny på Twitter, kan det være ret forvirrende med alle de hashtags. Se bare hvad byrådsmedlem i Aalborg Daniel Nyboe Andersen (R) tweetede for nyelig:

Kommunalvalghashtagsoverload #kv13 #kv2013 #dkpol #Aalborgpol #kvnord der bliver ikke plads til meget tekst...
— Daniel Nyboe Anderse (@danielnyboe) September 30, 2013

Det går ikke at vi ikke har styr på hashtags så kort tid før kommunalvalget, så her kommer en guide til

Kommunal- og regionalpolitiske hashtags

Hvad er et hashtag? Et hashtag er et slags emneord. Det starter med tegnet # og efterfølges uden mellemrum af et eller flere ord. Et hashtag skal helst være kort, da der kun er plads til 140 tegn i et tweet. Derfor kan ordene være forkortet. Et hashtag kan være skabt til et løbende emne eller til en særlig begivenhed. Der skelnes ikke mellem store og små bogstaver.

Hvad skal vi bruge hashtags til? Det bruges til at kategorisere tweets. Når et tweet er kategoriseret med et hashtag, kan det søges frem af dem, der interesserer sig for netop det emne. Det kan du også gøre, og bør gøre, så du kan holde øje med hvad vælgerne og dine konkurrenter skriver på Twitter. Du kan i hvert fald være sikker på at journalister kigger med på denne måde. Søgningen sker i øvrigt realtime.

Hvem bestemmer hvad et hashtag skal hedde? Det gør ingen og alle. Ja, jeg ved det godt. Det var et irriterende uklart svar, men sådan er det. Det betyder også at flere kan tage initiativ til et hashtag samtidig og nå forskellige resultater.

Hvem der har fundet på det landsdækkende hashtag for KommunalValget i 2013, #kv13, ved jeg faktisk ikke, men hashtags på regions og kommuneniveau, er blevet til på initiativ af Lars Damgaard Nielsen fra Danmarks Radio.

Kære alle #kv13 interesserede. Hjælp med at lave en oversigt over # på regions eller kommune niveau: https://t.co/KtvDgPhIuy #dkpol Pls. RT!
— Lars Damgaard Nielse (@tafkal) August 26, 2013

Når vi skal stemme på politikere, sker det (blandt andet) efter geografi, derfor er hashtags også opdelt i geografi.

Regionsvalg: Hvis du stiller op til regionsvalget i for eksempel Region Midtjylland, så skal du bruge hashtagget #rvmidt. RV står for RegionsValg, midt for MIDTjylland.

Du kan se hashtags for de øvrige regioner i dette dokument lavet af Lars Damgaard Nielsen.

Kommunalvalg: Hvis du stiller op til kommunalvalget i for eksempel Vejle, så skal du bruge hashtagget #vejlepol. Du kan se hashtags for de øvrige kommuner i dette dokument.

Bemærk at hashtagget for kommunalvalg i Vejle ikke er #kvvejle, altså KommunalValg VEJLE, hvilket ville være mere logisk. Istedet for kv (kommunalvalg) er pol (politik) brugt sammen med bynavnet, for at hashtagget også har levetid efter kommunalvalget.

Forvirret? Det korte af det lange er, at uanset om du tweeter om kommunalvalg eller om kommunlapolitik, så brug #dinbypol, altså #vejlepol, #aalborgpol, #grevepol etc.

Der findes som nævnt desuden et landsdækkende hashtag, #kv13.

Hvorfor er der et hashtag der hedder #kvnord? Hashtagget er et hashtag for tweets der handler om kommunalvalg i Nordjylland på tværs af de nordjyske kommuner. Så hvis man interesserer sig for hvad der sker i samtlige kommuner i Nordjylland, kan man følge det hashtag. Der findes også et hashtag på tværs af de syddanske kommuner, #kvsyd, men ikke for de andre regioner.

Hvilke hashtags skal jeg bruge? Hvis du stiller op i en kommune, så brug hashtagget for kommunen, for eksempel #vejlepol, og desuden #kv13. Hvis du opstiller i Nordjylland eller Syddanmark, så tilføj henholdsvis #kvnord eller #kvsyd. Du skal altså bruge to eller maksimalt tre hashtags.

Der findes andre hashtags for kommunalvalg i Danmark end de nævnte? Ja, det gør der. Som sagt kan flere tage initiativ til et hashtag samtidig og nå forskellige resultater. Lad være med at bruge dem, men hold dig til de ovenstående hashtags. Jo mere disciplineret vi bruger hashtags, des mere præcist kan vores tweets søges frem af interesserede.

Skal jeg ikke lige smide et #vejle eller #odense på også? Nej, lad være med det. Det er alt for upræcist.

Jamen, så #dkpol da? Nej, heller ikke. #dkpol er hashtagget for landsdækkende politiske emner, altså DanmarK POLitik. Men hvis du skriver et tweet, der ikke handler om kommunalpolitik, men om landspoltik, så skal du naturligvis bruge det hashtag.


Og så et lille suk: Selvom tiden er knap, så lad være med at dobbeltposte på Twitter og Facebook. Det ser så fjollet ud og giver ofte ingen mening.

Kære alle sammen! Navnet på denne gruppe passer ikke rigtigt længere. Jeg er godt nok stadig folketingskandidat,... http://t.co/XMuf1SicK8
— Thomas Krarup (@ThomasKrarup) October 6, 2013

Værdien af kommentarer

Forleden meldte journalist ved Berlingske, Line Holm Nielsen ud, at hun er stoppet med at læse kommentarerne under artiklerne på Berlingskes hjemmeside:

"For hvert konstruktivt, interessant eller tankevækkende input er der fem eller ti kommentarer, der ganske enkelt er så ondskabsfulde, uhøflige og uvidende, at man kan undre sig over, at folk faktisk lægger navn til. Racisme, sexisme og skældsord fyger som vindhekse i Texas."

Den holdning udfordrede social media ekspert Trine-Maria Kristensen i går på Twitter:

Og så gallopperede debatten ellers derudaf i mange forskellige tråde og med mange inputs for og imod.

Moderation

Skal journalister læse de kommentarer der kommer til deres artikler? Ja, det synes jeg de bør, men der er ingen tvivl om at tonen ofte er ekstremt hård og ondskabsfuld. 

Det er der kun en løsning på: moderation. På nordjyske.dk har vi organiseret os således, at jeg og en kollega modererer debatten i normal arbejdstid og webjour tidlig morgen og aften. Det er også oftest os der svarer på de kommentarer der skal svares på. Det gør vi i samråd med journalisten.

Hvilken værdi har kommentarfeltet?

En del af diskussionen gik også på, om kommentarfeltet har en værdi. Er det blot bøvs fra kloakken, der skal fjernes og modereres? Og er grunden til at webmedier bliver ved med at have kommentarmuligheder udelukkende, at det skaber sidevisninger?

Der er ingen tvivl om at sidevisninger spiller en rolle, og jeg ser i øvrigt ikke noget odiøst i, at gratisterne betaler på denne måde,  men jeg synes det har flere andre værdier at have kommentarmulighed.

For det første har læserne en mulighed for at have en (demokratisk) debat med hinanden om et aktuelt emne. 

For det andet har de mulighed for at byde ind med viden og erfaringer omkring et emne, som ligefrem kan være løsningsorienteret. Og det sker faktisk at berørte og beslutningstagere både diskuterer og læser med.

Det er her hvor vi ofte håber på at støde på en kilde eller en case som vi kan bruge til nye artikler. Det sker, men jeg kan ikke erindre hvornår det skete sidst, og det siger jo nok noget om, at det desværre ikke sker så tit.

For det  tredje kan læserne komme med rettelser til artiklen (stavefejl, faktuelle fejl, forkert foto, etiske indvendinger) og i det hele taget kommunikerer direkte til journalisten/mediet.

Især dette tredje punkt gør vi meget i hos os. Læserne overvåger nøje vores tekster, og vi retter og takker når læseren har ret i at vi har begået en fejl, eller forklarer os, hvis vi mener vi har ret.

Så for mig at har kommentarfeltet en vigtig og væsentlig værdi som kommunikationssted læserne i mellem og fra læser til medie.

Samfundsdebatten truet af Facebook

I en række artikler i Berlingske, blæses der til kamp mod Facebook. Det amerikanske firma har nemlig fået en alt for stor kontrol med den danske samfundsdebat, mener flere danske politikere.

Ifølge Mogens Jensen (S), er der problemer med Facebooks etiske regler,

”..der i nogle tilfælde er af censurlignende karakter.”

Han mener desuden at Facebook skal påvirkes til at harmonere deres politik

”…med traditionelle danske værdier som ytringsfrihed.”

Ellen Trane Nørby (V) bakker op om Mogens Jensens forslag om at presse Facebook,  

”…for det har konsekvenser, når en privat virksomhed bliver gatekeeper.”

Politikerne bakkes desuden op af flere eksperter og mediefolk. Vi er underlagt amerikansk ”kulturimperialisme”, det er problematisk at Facebook er 100 % kommercielt og ikke underlagt medieansvarsregler og dansk lovgivning.

Min egen fagforeningsformand, Mogens Blicher Bjerregård fra Dansk Journalistforbund, er på samme linje:

”Medierne bør sikre, at en fri, åben og ucensureret debat kan finde sted.”

Eksempler

Det er altid rart med konkrete eksempler, der kan bakke bekymringen op, men de er sparsomme. Ekstra Bladet har fået slettet et foto af en ammende kvinde. Forfatteren Peter Øvig Knudsen har fået karantæne fra Facebook for at poste fotos fra hippiebevægelsen med nøgne mennesker på. Pia Kjærsgaard (DF) har også fået karantæne i en periode, ikke for at poste nøgenfotos dog, men for i en statusbesked at kalde Statsministeren ”dum”.

Censur

Det hele er meget luftig og diffus, så der er vist grund til at få et par ting på plads.

For det første er private virksomheder gatekeeper på langt den største del af den danske samfundsdebat. Det gælder ikke kun Facebook, men også danske medier som for eksempel min egen arbejdsplads, NORDJYSKE Medier. Det er der ikke noget usædvanligt i.

For det andet, så udøves der dagligt censur i debatten, eller moderation, som man også kan kalde det. Sammen med en kollega efter-modererer jeg alle debatindlæg på nordjyske.dk. Det vil sige at vi gennemlæser indlæggene og fjerner de indlæg der overtræder straffe- eller injurielovgivningen. Det samme gør vi i øvrigt på de Facebook-sider, vi administrerer.

Men det stopper ikke dér. Vi fjerner også debatindlæg,

”..der er kraftigt krydret med grove udtryk og/eller øgenavne..”

Med andre ord: Hvis Pia Kjærsgaard havde kaldt en anden person dum i et debatindlæg på nordjyske.dk, så var indlægget blevet fjernet.

Danske Værdier

Jeg synes det er meget svært at se hvordan Facebook angriber danske værdier, så længe de værdier dårligt kan defineres. Mogens Jensen synes Pia Kjærsgaard skal have lov til frit at skrive nedladende om en politisk modstander. Det synes min arbejdsgiver ikke hun skal have lov til på vores website. Må hun på Berlingskes webside? På Jyllands-Postens eller Ekstra Bladets?

Er det mod danske værdier at slette et reportagefoto med nøgne mennesker på? Tja, i et land hvor diskussionen om offentlig amning deler vandene, så ved jeg snart ikke. Men der er næppe mange (private) danske medier der ville censurere dét foto.

Ucensureret debat

På Facebooksider er der mulighed for at sideejeren kan skjule eller slette indlæg, og man kan udelukke brugere. Det samme kan moderatorer i mere eller mindre grad gøre i debatten på mediernes websider. Ofte i mindre grad end på Facebook, fordi det er dyrt at udvikle systemer der kan hele pakken.

Og det er faktisk godt at man kan det, efter min mening, for den største trussel mod en fri og åben debat, er at den er ucensureret, for ellers mudrer debatten til i grov personmobning og ukvemsord.

God debatkultur

Selvom Facebook ikke er underlagt dansk lovgivning eller har et publicistisk formål, så gør de sådan set ikke andet end det andre private, danske virksomheder (medier) gør, nemlig at opstille nogle mere eller mindre gennemskuelige regler for debatten og så håndhæve disse regler gennem moderation og karantæne/udelukkelse.

Man kan diskutere Facebooks linje og afgørelser, men at det skulle være en trussel mod den danske samfundsdebat, har jeg svært ved at få øje på.

Og jeg vil i hvert fald godt slå et slag for, at offentlige debatfora uden moderation er en langt større trussel, for i sådanne fora hersker de mest højtråbende og aggressive debattører, mens mange andre vil holde sig langt væk. Det giver ikke en bred og mangfoldig debat.

Men måske handler kritikken slet ikke om samfundsdebatten, men om markedsandele slet skjult under et nationalt, publicistisk figenblad?

Information skriver i øvrigt i en leder om samme emne her. 

Radio ANR på Instagram

Sidste år besluttede en kollega og jeg os for, at vi skulle eksperimentere med Instagram. Vi valgte at det skulle være NORDJYSKE Mediers kommercielle, regionale radiostation ANR, der skulle være omdrejningspunktet for forsøget. ANR har et ungt publikum og det professionelle musikmiljø så ud til at have godt fat i Instagram som social medie kanal allerede.

ANRs mest populære program er deres morgenprogram, Anne og de herreløse hunde, hvor Anne Kejser er hovedvært sammen med skiftende mandlige værter, Niarn, Niels Skovmand og Torben Chris. Stilen er humoristisk og anarkistisk, med masser af pjat og gakkerier, konkurrencer, kendisgæster og interaktion med lytterne.

Hvert år til Nibe Festivalen, er ANR tilstede og sender live i dagtimerne fra Skalskoven. Det er her kernelytterne og de bands der spilles i radioen kommer, så her skulle forsøget stå sin prøve.

Nibe Festivalen

Under festivallen postede vi fotos vi selv tog med mobilen eller som marketingsafdelingens fotograf tog. Fotos var fra koncerterne, interviews backstage og fra radiostudiet, som var udendørs i publikumsområdet.

Vi havde det beskedne mål at vi i løbet af festivalens 4 dage skulle have 50 followers. Vi gjorde fem ting for at opnå målet:

-          Vi brugte #nibe og #nibefestival hashtag ved fotoopslag

-          Vi knyttede Instagramkontoen til ANR’s Facebookside (autofeed)

-          Vi publicerede Instagramfotos via ANRs Twitterkonto (manuelt)

-          Vi likede andres fotos med Nibe hashtags

-          Vi likede andre brugere på Instagram, vi kunne se også var på Nibe Festivalen

Da vi efter festivalen gjorde resultatet op, havde vi postet 24 fotos, modtaget 84 likes og 22 kommentarer. Vi fulgte 80 og 47 fulgte os. Altså rimeligt tæt på målet om 50 followers.

Det vigtigste vi lærte var nok, at follow-for-a-follow taktikken gav alt for lidt. Det rette indhold med de rette stjerner og de rette hashtags gav derimod kontakt med brugerne.

Christopher konkurrence

Sommeren over lå kontoen død, men fra september til primo november postede vi 16 fotos. Hovedindholdet var fra Rasmus Seebach koncert, Christopher konkurrence og diverse kunstnere på besøg i radiostudiet.

Vi brugte stadig hashtags og publicerede sideløbende på FB og Twitter. Nu følger 94 kontoen. Ikke prangende, men det kan vi nok takke den ujævne publiceringsfrekvens for.

Julekalender

I december afprøvede vi en ny metode, nemlig at poste et dagligt (på hverdage) julekalenderfoto med indlagt quiz, men uden præmier.

Det gav ikke en skid. Ved nytår havde kontoen 106 followers, altså 12 nye.

Mads Langer og Stoddervideo

I uge 1 – 6 postede vi 10 nye fotos.Vi brugte stadig hashtags og de samme kanaler (Instagram, Facebook, Twitter), men tilføjede et nyt: vi skrev om vores egen Instagram konto på vores website, anr.dk. Her ramte vi åbenbart en lille guldåre, for på en uge steg antal followers med 46 til 155. Det sammen med godt indhold der rammer lige ind i kernelytterne (fotos fra eksklusiv Mads Langer koncert i Aalborg), gjorde nok udslaget denne gang.

Tatovering

Den 1. marts slæbte Niarn den nåleforskrækkede Skovmand med til tatovøren, og samme aften lægger Niarn et foto op på sin personlige Instagramkonto med godt 2000 followers, hvor han nævner @radio_anr. Endnu et foto lægges på ANR's Facebookside samme aften og dagen efter på ANRs Instagram konto.

Det gav rigtig godt. I løbet af weekenden fik vi 44 nye followers og har nu (til og med uge 9) i alt 221 followers. Vi har postet 70 fotos.

Konklusioner

Instagram er sekundært medie, og det bærer vores forsøg også tydelig præg af. Fokus er stadig på eget website og Facebook, som er her hvor den bredeste kontakt og trafik ligger.

I praksis har det været min kollega og jeg der lagde fotos og tekst på Instagram, mens de, der ellers laver indholdet (radioværterne), har koncentreret sig om Radio, web og Facebook.

Vi har forsøgt at undgå alt for interne fotos. Hvad vi spiser i kantinen og hvilken mikrofon vi bruger og lignende er ikke interessant. Værterne er med til at bære brandet, så de er naturligvis med, men ellers går det på aktiviteter (koncerter og kendisbesøg).

Har du mod på at kaste dit brand ud på Instagram, også selvom du ikke repræsenterer et lige så stærkt brand som L.O.C, Medina, eller, i en helt anden boldgade, Mærsk, så er her vores erfaringer opsummeret:

-       Godt indhold til målgruppen

-       Brug hashtags

-       Godt indhold kan godt bruges på tværs på Instagram, på web og Facebook

-       Indhold der er bundet for kraftigt op på en platform, dur ikke (julekalenderfotos kørte som konkurrence med præmier på web. Det kunne ikke overføres til Instagram uden præmier)

-       Få brugere med mange followers til at nævne din Instagramkonto, det giver opmærksomhed og followers

-       Brug de platforme hvor dit brand er stærkest til at henlede opmærksomheden på din Instagramkonto, fx artikel på website.

Hvad gør andre?

Jeg har kun kunnet finde 3 andre radiostationer eller programmer der bruger Instagram. Jeg har lavet to grafer.

Den første viser antal followers over tid fra uge 46, 2012, uge 1 og uge 9, 2013.

Den anden graf viser antal fotos publiceret over den samme tidsperiode.

Har du kendskab til radiostationer eller radioprogrammer jeg har overset? Har du kommentarer eller egne erfaringer du vil dele, så smid meget gerne en kommentar?

ANR's Instagram konto kan findes HER.