onsdag den 5. september 2012

Fashion For All - en Instagram case

Hvis I tror at Instagram kun er et sted hvor brugerne deler deres private og i den store sammenhæng ligegyldige billeder af morgenkaffen, huskatten og solnedgangen, så tager I fejl. Det kan også bruges til at skabe trafik til en blog eller hjemmeside.

En 16-årig norsk pige har siden januar 2012 lagt billeder af modetøj, smykker og sko ud på sin Instagramprofil @Fashionforall. Billederne tager hun ikke selv, men finder på modeblogs- og sider. Hendes smag i mode falder åbenbart i god jord, for med sine 603,507 followers er hun lige nu nummer 70 over de Instagramprofiler med flest followers.

Da Andrea, som hun hedder, nåede 40.000 followers på Instagram, kontaktede hun og hendes forældre Karianne Gamkinn, der driver kommunikationsbureauet Gamkinn Media, og bad hende hjælpe dem med at oprette en blog, så de kan drive trafikken dertil. Så i denne uge lanceredes Andreas blog, Fashion For All. Det bliver spændende at se hvor langt Andrea kan drive det.

Måske en idé for danske modebloggere eller andre?

Læs Kariannes blog om hele sagen i hendes blogindlæg Fra Mammablogg til bloggmamma.
Norske VG har skrevet en artikel om Andrea og hendes succés på Instagram, Norsk 16-åring i verdenstoppen – stjerne på Instagram.